Velkommen til Silkeborg gruppe
Praktiske oplysninger til forældre
Vi håber din pige må blive glad for at være grøn pigespejder i Silkeborg gruppe.
Nedenfor får du nogle af de oplysninger, som nye spejdere og forældre ofte har brug for, men I er selvfølgelig altid velkommen til at spørge lederne i de enkelte enheder.
Du kan også få flere oplysninger på pigespejder.dk
Hvad laver smutterne:
Smutterne synger, leget, spiller teater, er på ture, er ude i naturen og hører historier, for der igennem at udforske og udfordre verden omkring sig. Alle aktiviteter er lagt ind i spejderrammer, med faste traditioner og ceremonier.
Programmet varierer mellem udendørs og indendørs aktiviteter, og der lægges bl.a. vægt på, at grønsmutterne lærer at samarbejde og tage hensyn til hinanden. Der arbejdes ud fra princippet “learning by doing”, dvs. at de lærer nye ting ved at prøve selv.
Programmet er tilgængelig under enhedernes side. Husk altid tøj på efter vejret, da vi prøver at være ude til alle møder.
I løbet af året har vi nogle faste traditioner som f.eks.:
- spejderhjælpsugen i september, hvor vi under mottoet “Raske børn hjælper syge børn” tjener penge til et godt formål.
- Søndagen før 1. søndag i advent holder alle De grønne pigespejdere i Silkeborg julestue i Lunden, hvor grønsmutterne fra de tre flokke opfører Lucia-optog.
- I februar holdes Tænkedag, hvor vi hører om spejdere i andre lande.
Mange af vores aktiviteter er et led i forskellige emner, hvor vi “tager et mærke”, dvs. vi får et flot mærke til at sy på uniformen, når vi er færdige med emnet.
Noget af det rigtig sjove ved at være spejder er at komme på lejr. Vi prøver at komme på weekend i en spejderhytte i nærheden af Silkeborg, og i sommerferien er vi på sommerlejr i 4-5 dage.
Hvad skal man have på til møderne:
Først og fremmest er det vigtigt at have noget praktisk tøj på, der passer til vejret – vi kan også være ude i regn- eller snevejr.
Når man har været spejder et stykke tid, kan man overveje at købe en uniform. Uniformen består af en grøn skjorte og et ternet tørklæde. Tørklædet udleveres ved indmeldelsen.
Uniformen kan købes på 55nord.dk hvor man også kan købe mange andre spejderting.
Når I skal sy mærker på, skal I kun bruge højre side af uniformen. Øverst på højre ærme sidder stofmærkerne, som smutterne får, når de har lært en ny ting. Foran på højre lomme sidder bynavn, regionsmærke og årsstjerner – se her skal mærkerne sidde
De fleste spejdere synes også, at en dolk hører til uniformen, for sådan en bruger vi ofte. I begyndelsen kan man låne en hos os, senere kan man købe en – enten i 55 nord eller evt. i Grejbiksen på Østergade.
Kontingent
De første 3 møder kan man være med til uden at være meldt ind.
Indmeldelse sker på siden BLIV MEDLEM, herefter vil du få en opkrævning på indmeldelsesgebyr på 100 kr. samt for de resterende måneder af halvåret.
Pt. er kontingentet på 535 kr pr. halvår. Opkrævning sker pr. mail.
Kan forældre være med?
Indimellem har vi brug for lidt hjælp fra jer forældre, til f.eks.
- transport til lejre eller møder, der foregår andre steder end det sædvanlige mødested
- et par ekstra hænder til en særlig aktivitet
- som praktisk medhjælp på lejre
- og andre ting
Fra smutter til spejder (fra flok til trop):
Smutterne er for piger i 0. – 3. klasse. Når man skal op i 4. klasse siger man farvel til flokken og rykker op til spejderne i Balle trop.
Her bliver man medlem af en patrulje med en eller flere patruljeledere, og får nye og endnu mere spændende udfordringer, kommer på sjove ture osv. Balle trop mødes i Ballehuset – læs mere om Balle trop
Hvad skal jeg have med på lejr:
- sovepose, hovedpude, sovedyr
- liggeunderlag (når vi sover i telt) eller lagen (når vi sover i hytte
- nattøj
- lommelygte
- toiletsager, evt. myggebalsam og solcreme
- håndklæde og vaskeklud
- hjemmesko (hvis vi er i en hytte)
- undertøj og strømper
- bukser, shorts
- t-shirts, trøjer
- sweater eller fleecetrøje
- vind- og vandtæt jakke og bukser
- gummistøvler
- sko der er gode at gå i
- evt. sandaler
- evt. badetøj
- pose til snavsetøj og pose til håndklædet
- viskestykke
- evt. sangbog, dolk – hvis du har det
- madpakke hvis det står i indbydelsen
Ingen legetøj, mobiltelefoner
ALT skal være mærket med navn.