Vildmarkspiger fra Trekløverne
Patruljen Trekløverne drog den sidste weekend i maj på vildmarkstur. De skulle klare sig i ”Vildmarken”, så rygsækkene var fyldt god op med spade/toilet, presseninger til at bygge et sted at bo, trangia/kogesæt til at lave mad, sovepose og andre nødvendigheder. Vandet skaffede de selv fra kilder. Der blev vandret og lavet mad: Både på trangia og på bål uden brug af gryder af pander. Bålet var også samlingssted for sang, snak og hygge. Humøret var højt hele tiden, selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side.